Blind søger læreplads

En 24-årig mand fra Næstved kan næsten alt med en computer, men alligevel får han nej, når han søger efter en læreplads. Måske fordi han er blind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg kan ikke se noget. Jeg er totalt blind, siger Michael Eriksen, der har praktikplads i "Vi Kan IT", et firma i Maglemølle Erhvervspark i Næstved, hvor de reparerer computere.

Michael Eriksen er igang med en uddannelse som IT-supporter, og han scorede topkarakteren 12. Han kompenserer for sin blindhed ved at benytte sig af avancerede hjælpemidler fra Blindeinstituttet. Og hans chef, Hasse Larsen, er glad for sin praktikant: - Han er ekstrem dygtig til at finde fejlene. Jeg er vildt imponeret over, hvad han kan, siger chefen.

Men nu har Michael Eriksen fået et problem. Han har brug for en læreplads for at komme videre med IT-supporteruddannelsen, og derværre for ham er Næstved-firmaet "Vi Kan IT" ikke stort nok til at tilbyde en læreplads. Og andre virksomheder har indtil nu ikke stået i kø for at få en blind praktikant.

- Så nu prøver vi gennem TV ØST. Og så håber vi det hjælper, siger Hasse Larsen.

- Det er sindsyg ærgerligt, hvis han ikke kommer videre. Specielt når han er så dygtig, siger chefen. 

Michael Eriksen selv håber, at en arbejdsgiver kontakter ham. Til gengæld lover han en god stabil arbejdskraft, der er "villig til at stå tidligt op om morgenen. Og give den en skalle til der ikke er mere at lave."

Kontakt Michael Eriksen på telefon 40931399. Eller kontakt TV Øst´s Søren Langhorn, Videojournalist 40346719.

 

 

<p>En 24-årig mand fra Næstved kan næsten alt med en computer, men alligevel får han nej, hver gang han søger en læreplads.

Nyhedsoverblik