Bilister kører alt for stærkt

Politiet havde i går en fotovogn på Vestmotorvejen. Det blev til i alt 72 klip og to betingede frakendelser af kørekortet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag havde Sydsjællands og Lolland-Falsters politi sat en fotovogn op på Vestmotorvejen ved Slagelse. Formålet var at tjekke bilisterne der drøner forbi det igangværende vejarbejde på motorvejen. Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t på grund af vejarbejdet. 

Næsten 500 fartsyndere

- 497 ud af de 2449 målte bilister kørte alt for stærkt, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Udover bøder risikerer 72 bilister at få et klip i kortet. Mens to personer kørte så stærkt, at de står til at miste kørekortet betinget. Den største fartsynder kørte med en hastighed på 152 km/t på strækningen.

Politiet er rystet

Ansvarlig for færdselsafdelingen i Sydsjællands og Lolland – Falsters politi Erik Mather, er rystet over målingerne.

- Det er rystende, at selvom der har været utrolig meget mediedækning af vejarbejdet, og billisterne godt er klar over, at det stadig er i gang, så bryder de alligevel fartgrænsen så meget. Der er ikke kun ulovligt, det er utrolig farligt for de vejarbejdere, der går deroppe og knokler. Det er også utrolig farligt for andre billister, da det er et område med nedsat hastighed.

Ingen respekt for vejarbejdere og færdselstavler

Erik Mather forklarer at politiet lavede efterårsferiekontrol, og at fartsynderen blev taget i tidsrum på tre timer. Han mener det er et alt for højt tal.

- Det er både overraskende og skræmmende at folk kører så stærkt i ferietiden. Jeg vil gerne opfordre til, at man i stedet kører hjemmefra fem minutter før. Og så håber jeg, at billisterne fremover udviser et hensyn til sine medtrafikanter og vejarbejderen, og ikke mindst en respekt for de færdselstavler vi har sat op, siger Erik Mather.

Erik Mather afslutter med at understrege, at politiet fremadrettet vil afholde flere fartkontroller, og at de vil øge opmærksomheden på strækninger med vejarbejde.

 


Nyhedsoverblik