Den 35-årige mand, der sammen med en 30-årig kvinde den 8. april blev idømt fængselsstraf for at have dyrket sex i en række vestsjællandske kirker, og samtidig have øvet kærværk på kirkerne, har anket sin dom.
Det oplyser mandens advokat til Ekstra Bladet.
Parret optog deres sexlege i flere kirker på video, og kastede rundt med soja og tapetklister i kirkerne. Desuden klistrede de nøgenbilleder ind i salmebøgerne.
Manden og kvinden fik hver 60 dages fængsel, da de blev dømt efter straffelovens paragraf § 139, der handler om krænkelser af gravfreden, usømmelig omgang med lig og om usømmelig omgang med ting, der hører til i en kirke.
Det er ifølge avisen uklart, om den 30-årige kvinde også har anket sin dom.