Ældre kvinde fik stjålet armbånd til 10.000 kroner

Det gode vejr betyder tricktyve i gaderne, og forleden snuppede nogle af dem et armbånd til 10.000 kroner fra en ældre kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tricktyvene rykker ud på åben gade, når vejret bliver mildere. Det oplevede flere Ringsted-borgere i pinsen. Heriblandt en 78-årig dårligt gående kvinde, der sad og hvilede sig på sin rollator, fortæller DAGBLADET Ringsted.

- Jeg er rystet og meget, meget vred. Nu har min bror og jeg i lang tid forsøgt at få min mor ud at gå og sagt til hende, at der sker ikke noget, og så sker sådan noget. Vi får aldrig min mor ud at gå igen.

Sådan siger Lone Holm, der er datter af den 78-årige kvinde, der blev udsat for et groft tricktyveri fredag formiddag på Køgevej tæt på Eurospar og Netto.

Viste vej

Kvinden fik frastjålet et armbånd til en værdi af 10.200, da hun trods sin dårlige fysiske tilstand forsøgte at hjælpe med at vise vej.

Ifølge talsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard er det i sommerhalvåret, man skal være vagtsom, når man bliver antastet af ukendte på gaden.

 


Nyhedsoverblik