8 kommuner får lov at beholde penge til projekter

Cykelsti, renoveringer og skolebyggerier kan nu blive færdiggjort. Økonomi- og indenrigsministeren har netop sagt ja til, at pengene kan overføres til 2013.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har netop givet grønt lys til, at 44 kommuner får lov til at overføre lån for over 0,8 milliarder kroner til 2013. Blandt de 44 kommuner er der 8 fra vores område, som får lov at færdiggøre deres projekter.

I en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet stårt der, at godkendelsen betyder, at stort set alle planlagte anlægsinitiativer i landets kommuner i 2012 kan gennemføres - selv om pengene ikke er blevet brugt i 2012.

Ny skole, cykelsti og renovering af plejecenter

Lånene vedrører 219 konkrete anlægsprojekter som for eksempel renovering og forbedring af folkeskoler.

Blandt andet betyder det, at nyopførelsen og renoveringen af et plejecenter i Holbæk bliver gennemført, at etableringen af en ny skole og ældreboliger i Faxe, bliver realiseret, ligesom cykelstien mellem Hellested og Hårlev i Stevns Kommune kan blive til virkelighed.

3 fik afslag

44 kommuner har siden december 2012 søgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om overførsel af lånetilsagn til 2013 fra tidligere år.

Kun 8 anlægsprojekter i 3 kommuner er meddelt afslag, da det vurderes, at projekterne slet ikke er kommet i gang, lyder det i pressemeddelelsen.

Her kan du se, hvilke kommuner her fra området der får lov at overføre sine penge:

  • Holbæk - 3.710.000 kroner - Nyopførelse og renovering af plejecenter.
  • Faxe - 12.861.000 kroner - 3 kvalitetsfondsprojekter vedrørende etablering af produktionskøkken, etablering af ny skole og ældreboliger, samling af den østlige tandpleje, renovering af sundhedshus samt særlig låneadgang til køb af Faxe Sygehus.
  • Stevns - 16.400.000 kroner - Cykelsti Hellested-Hårlev og forprojektering af omfartsvej Strøby Egede.
  • Sorø - 75.614.000 kroner - 2 kvalitetsfondsprojekter, herunder ny PCB-fri Frederiksberg Skole i Sorø med genopførelse af tandplejeklinik og udvidelse af Stenlille Skole.
  • Lolland - 51.690.000 kroner - 3 kvalitetsfondsprojekter, herunder Nakskov Svømmehal, samt to anlægsprojekter på det ordinære anlægsområde vedrørende krydsombygning i Nakskov og projekt ”Mulighedernes Land”.
  • Guldborgsund - 63.075.000 kroner - 4 kvalitetsfondsprojekter, herunder anlæg af ny skole og dagtilbudsstruktur, renovering af Nykøbing Falster Hallen og Nørre Alslev Skole samt genopbygning af forsorgshjemmet Saxenhøj.
  • Vordingborg - 9.590.000 kroner - Renovering af Iselingeskolen samt serviceareal og idrætsfaciliteter i Multicenter Præstø.

Nyhedsoverblik