500 soldater i krig på Nordfalster

500 soldater indtager den næste uges tid Nordfalster for at forberede sig til en skarp mission i Afghanistan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan komme til at se voldsomt ud, når 500 soldater i løbet af ugen indtager Nordfalster. Heldigvis er det ikke helt så alvorligt, som det kan se ud.

Der er kun tale om en øvelse, oplyser DR Sjælland.

900 deltagere

Soldaterne, der kommer fra Garderhusarregimentet og normalt træner i Oxbøl, er blevet hevet ud af de vante omgivelser for at forberede sig til en såkaldt skarp mission i Afghanistan.

Det er første gang i mange, at Forsvaret inddrager et helt lokalsamfund i en øvelse forud for sådan en mission, og presseofficer Nicholas Lundgard siger til DR Sjælland, at i alt 900 personer kommer til at deltage i øvelsen.

Skeptisk befolkning

De 500 soldater skal blandt andet forberede sig på vejsidebomber og bliver trukket ud af deres vante miljø for blandt andet at forberede dem på en skeptisk befolkning.

Forsvaret følger øvelsen nøje for at se, om der også i fremtiden skal laves lignende øvelser for de soldater, der skal udsendes.


Nyhedsoverblik