45,6 kilo tabt i alt

Tre måneder henne i forløbet kan Lev-Livet deltagerne godt klappe sig selv og hinanden på skuldrene. Tilsammen har de tabt 45,6 kilo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre måneder med kostplan, masser af motion og periodevis nul sukker begynder endelig at vise sine tydelige tegn. I aftenens afsnit af Lev Livet på Sørup Herregård bliver deltagerne vejet. Nogle har hænderne i vejret. Hos andre hænger mundvigene nedad. Men samlet set er coach Birgitte Nymann stolt.

- Jeg synes, det er superflot, fordi der både har været op- og nedture og udfordringer. Selvom det er stort vægttab, synes jeg, at det er et realistisk vægttab at holde, siger Birgitte Nymann, instruktør for de fire Lev Livet-deltagere.

Mike i front

Helt i front er Mike med i alt 14,6 kilo tabt på tre måneder. Han startede med at vej 102,7 kilo, men han er nu helt nede på 88,1. Det betyder, at der er lidt over 5 kilo, til Mike har nået sit mål emd at tabe 20 kilo.

- Jeg havde ikke regnet med, det ville gå så stærkt de første tre måneder, siger en glad Mike Ipsen.

Beate sætter nyt mål

Beate kan også tillade sig at være stolt af sine 12 tabte kilo. Hun startede med at veje 101,3 kilo og vejer nu 89,3 kilo. Det betyder, at der er ikke er langt til de samlede 15 kilo, hun gerne vil tabe. Så endnu engang prikker Birgitte Nymann til hende for at sætte sig et nyt mål. De indgår et kompromis om 17 kilo.

Tina indhenter det forsømte

Efter den sidste skuffende vejning er der langt bedre resultater denne gang for Tina. Hun har i alt tabt 11,3 kilo med en startvægt på 103,3 kilo. I dag vejer hun 92 kilo. Men der hænger stadig en straf og lurer fra tidligere, og den viser sit svedige ansigt denne gang. Se i udsendelsen, hvad det er.

En skuffet Lone

Som den eneste hænger Lone med mundvigene efter vejningen. Hun har indtil nu kun tabt 7,7 kilo med en startvægt på 80,9 kilo og nu 73,2 kilo.

- Jeg er faldet i én gang. Jeg ved ked af det og utilfreds med, at de andre tabte sig meget hurtigere, og så spiste jeg pizza og drak cola. Men jeg havde simpelthen så ondt i maven bagefter. Men man bliver også motiveret af at kigge på den åndssvage vægt, siger en kampklar Lone Lykke Hansen fra Slagelse.

 

Se hele vejningen, indslag fra kommunekampen og Mike få nok af psykoterapi i aftenens Lev Livet-udsendelse klokken 19.45.


Nyhedsoverblik