39-årig får fængselsstraf for at dyrke skunk

To skunklaboratorier i Ringsted og ved Vordingborg giver et år og tre måneders fængsel til en 39-årig mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et år og tre måneders fængsel.

Det er straffen til en 39-årig mand fra Herfølge, der er kendt skyldig i at have dyrket store mængder skunk i en ejendom i Ringsted og i en ejendom ved Vordingborg, skriver sn.dk.

Foruden dyrkning af skunk stod den 39-årig tiltalt for tyveri af strøm til produktionerne og besiddelse af mobiltelefon, mens han sad i fængsel.

I samme sag blev hans makker, en 33-årig mand, tidligere på sommeren idømt et år og seks måneders fængsel.

Den 39-årige tilstod alle forholdene.


Nyhedsoverblik