24-årig truede foged og politi med kniv

Politi og foged måtte blev onsdag truet med kniv af en 24-årig mand i forbindelse med en fogedforretning. Først efter halvanden time overgav den 24-årige sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ganske almindelig fogedforretning udviklede sig onsdag eftermiddag noget dramatisk. Klokken 14 ville en foged med assistance fra politiet gennemføre en fogedforretning på Klosterparkvej i Kalundborg hos en 24-årig, men det skulle vise sig, at han ikke var ret interesseret i besøg af den slags.

Fogeden og politiet blev truet med en kniv af den 24-årige, så både politiet og fogeden trak sig tilbage i sikkerhed.

Politiet sendte flere patruljer til området for at anholde den 24-årige. Efter omkring 1½ time kom han selv ud af lejligheden og blev straks anholdt og sigtet for trusler om vold mod tjenestemænd.

Efter afhøring til sagen løslod politiet den 24-årige, da politiet ikke fandt grundlag for fremstilling af ham i grundlovsforhør. Han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagen skal afgøres.


Nyhedsoverblik