18-årig på grillbar efter røveri

Politiet anholdt i går en 18-årig mand ved en grillbar i Tølløse. Forinden havde han røvet en bagerforretning i Store Merløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig røver tog på grillbar i Tølløse i går eftermiddag, efter han havde begået røveri mod en bagerforretning i Store Merløse.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der anholdt ham ved grillbaren.

Forinden havde den 18-årige mand røvet en bager på Banevej i Store Merløse. Det skete kort inden klokken 17, da han truede en 15-årig ekspedient med en kniv. Bagefter fik røveren udleveret penge.

Flere vidner så den 18-årige gerningsmand løbe i retning af stationen, hvor han steg på et tog mod Tølløse. Derfor kunne politiet hurtigt køre til byen, hvor røveren fra Store Merløse blev anholdt ved grillbaren.

Ved anholdelsen fandt politiet udbyttet fra røveriet.

Den 18-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.


Nyhedsoverblik