En 17-årig mand blev tirsdag aften overfaldet af fire maskerede og mørkklædte mænd, skriver Sjællandske.
Overfaldet fandt sted på Drosselvej i Stensved omkring klokken 19. Den unge mand blev slået i baghovedet og faldt efterfølgende om på jorden, men fik dog kun overfladiske skrammer i ansigtet.
Den 17-årige var efter overfaldet ikke i stand til at videregive signalement af gerningsmændene, og derfor hører politiet meget gerne fra eventuelle vidner.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.