15-årig fængslet for menneskesmugling

En 15-årig kvinde er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for at have smuglet en syrisk familie til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung kvinde bosat i Sverige blev ved Retten i Nykøbing Falster i går idømt 40 dages betinget fængsel for menneskesmugling. Det skriver Sjællandske.

Den 15-årige kvinde, som til daglig er bosat i Sverige, har hjulpet en syrisk familie bestående af syv personer med at komme fra Wien til Danmark. Kvinden skulle have smuglet familien over via færgen i Rødbyhavn, hvor politiet opdagede de illegale indvandrere.

Kvinden blev idømt en betinget dom på grund af hendes lave alder. Hun var ikke tilstede i retten, da dommen blev afsagt.


Nyhedsoverblik