11-årig finder sjælden mønt

En 11-årig dreng havde held med sin metaldetektorsøgning, da han fandt en sjælden mønt på en fodboldbane ifølge DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lillebitte undseelig klat grumset metal dukkede op, da 11-årige Frederik Nissen søgte med sin metaldetektor på en fodboldbane i Kværkeby ved Ringsted. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Det viser sig nu, at hans fund er et stykke hidtil uset middelalderhistorie.

Mønten viser sig nemlig at være en borgerkrigsmønt fra 1200-1300-tallet, som Ringsted Museum sætter stor pris på. 

Frederik Nissen fandt mønten 20 centimeter nede i jorden, da han undersøgte en lille eng med et fodboldmål, som lå midt i Kværkeby. 

      - Jeg vidste ikke, hvad det var. Det var bare fladt jern, fortæller Frederik Nissen til DAGBLADET Ringsted. 

Mønten bliver sendt videre til Nationalmuseet. 


Nyhedsoverblik