Vordingborg Kommune får 13 millioner tilbage i kloakbidrag

Højesteret har besluttet, at Vordingborg Kommune får penge tilbage i kloakbidrag. Det betyder 13 millioner kroner til kommunekassen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Kommune får hele 13 millioner kroner tilbage efter en afgørelse fra Højesteret. Retten gav nemlig kommunen ret i, at den har betalt for meget i kloakbidrag for overfladevand fra vejnettet.

Det skriver Sjællandske.

Ifølge avisen falder pengene på et tørt sted. På fire år er kommunekassens indhold nemlig svundet ind fra 170 millioner til forventet 55 millioner kroner ved årets udgang.

 Det kommer til gengæld ikke til at betyde noget for forbrugerne, som har finansieret både kommunekasse og Vordingborg Forsyning, der håndterer vand, kloak og varme.  Det fortæller formanden i Teknik- og Miljøudvalget, Thomas Christfort (Konservative).

- Vi skal regne på det i forsyningen, men umiddelbart får det ingen konsekvenser for forbrugerne, siger Thomas Christfort til Sjællandske.

Ifølge avisen gør denne uenighed omkring betaling for kloak sig gældende i hele landet. Betaling for overfladevand fra vejnettet, der belaster kloakledninger, kan nemlig kun beregnes ved skøn. 


Nyhedsoverblik