Du bør nok køre hjemmefra i lidt tidligere, når Guldborgsundtunnelen fra i dag, mandag, bliver halveret af et større vejarbejde.
Det ene tunnelrør bliver nemlig lukket, hvilket får Vejdirektoratet til at advare om risiko for langsom trafik og mindre kødannelser i dagtimerne.
I første omgang drejer det sig om tunnelrører i sydgående retning, hvor arbejdssjakket klokken 6.00 begynder et større fugearbejde i forbindelse med diverse reparationer.
Sænk hastigheden til 50 kilometer i timen
Derfor bliver al trafik ledt igennem det andet tunnelrør i nordgående retning, hvor der vil være ét farbart spor i hver retning.
Mens arbejdet står på, vil hastighedsbegrænsningen blive sat ned til 50 kilometer i timen.
Vejarbejdet forventes at være færdigt den 9. september.