Ungepanel til minister: Mere hjælp til psykisk sårbare unge

Et ungepanel afleverede i dag ni råd til landets sundhedsminister om, hvordan den stigende mistrivsel blandt unge kan bekæmpes

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Noget tyder på, at det er en svær tid at være ung i.

I den seneste nationale sundhedsprofil fremgår det, at der i de seneste år har været en markant stigning i antallet af unge med psykiske problemer.

quote Jeg ville ikke ende på gaden.

Daniel Ken Togo Kristiansen, Formand for SIND UNGDOM

Det er især unge kvinder, som er psykisk belastede. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 40,5 procent af alle unge kvinder mellem 16 og 24 år et højt stressniveau. Hos unge mænd er tallet noget lavere. Her er 12,9 procent af de 16-24-årige unge mænd rundt med dårligt mentalt helbred.

- Der er alt for mange børn og unge, der psykisk mistrives, og det er jo egentlig paradoksalt, for vi har aldrig været rigere som samfund. Heldigvis er der mange unge, der trives godt, men andelen af unge, der mistrives, er steget voldsomt gennem de seneste år, siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).

Fælles for unge mænd og kvinder er, at tallene stiger år efter år.

Unge skal hjælpe minister

I foråret nedsatte landets sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), et panel bestående at 10 unge mellem 18 og 26 år, der enten selv har erfaringer med psykisk sygdom, mistrivsel eller er aktive debattører i ungdomskulturen.

De fik til opgave at udforme konkrete råd og forslag til, hvordan den kedelige kurve kan knækkes.

En af panelmedlemmerne er 25-årige Daniel Ken Togo Kristiansen fra Nykøbing Falster. Han har selv kæmpet med hashmisbrug og psykiske problemer på grund af en barsk opvækst i et socialt udsat hjem.

- Efter et år i misbruget gik det op for mig, at jeg skulle videre med mit liv. Jeg ville ikke ende på gaden.

 I dag er han grundlægger og formand for foreningen SIND UNGDOM Guldborgsund, der hjælper psykisk sårbare unge. 

Daniel Kristiansen er på grund af sin fortid og sit arbejde i SIND UNGDOM en del af det ungepanel, der siden foråret har udarbejdet 'Ni gode råd til ministeren'. Råd som i dag blev præsenteret på Christiansborg, og som sundhedsministeren tog glædeligt i mod

- Jeg synes, det er ni fantastisk gode råd. De har en dybde og bredde, der giver mig noget at arbejde videre med, siger Ellen Trane Nørby til TV ØST.

Læs rådene her

NI GODE RÅD TIL SUNDHEDSMINISTEREN

1. Der skal skabes frirum til børn og unge, hvor der ikke skal præsteres


Derfor er det vigtigt: Børn og unge oplever, at de skal præstere for at blive anerkendt. Det går ud over den psykiske mistrivsel, lyder det fra panelet.
 

Panelets anbefaling: Man bør løsne op for præstationskravene i skolen og gå mindre op i karakterræs. Desuden skal samfundet understøtte skoler, idrætsforeninger, SFO´er og klubber, hvor børn og unge ikke bliver målt og vejet.
 

2. Unge med psykisk mistrivsel skal have let adgang til hjælp

 

Derfor er det vigtigt: Alle kan have vanskelige perioder med psykisk mistrivsel. Unge, der rækker ud efter hjælp, skal opleve, at den er nær og tilgængelig.

 

Panelets anbefaling: Der skal være lige og først og fremmest let adgang til for eksempel psykisk førstehjælp og psykologbehandling for børn og unge, hvis de har brug for det. Desuden skal der sættes fokus på mental trivsel og sundhed i én uge over hele landet.

 

3. Børn, unge og deres nære omgivelser skal have digital dannelse

 

Derfor er det vigtigt: Mange unges selvværd bliver påvirket af de sociale medier, hvor man får et indtryk af, at alle er smukkere og mere succesfulde end en selv.

 

Panelets anbefaling: Børns og unges digitale dannelse skal styrkes gennem uddannelse i øjenhøjde. Panelets foreslår blandt andet, at der etableres et korps af rollemodeller blandt de unge, som kan informere og debattere i skoler og foreninger.

 

 

4. Medierne skal tage ansvar for fair formidling

 

Derfor er det vigtigt: Det er blevet mere reglen end undtagelsen, at der bliver lavet skarpt vinklede historier, som nedgør enkeltpersoner og grupper i både traditionelle medier og på de nyere sociale medier.

 

Panelets anbefaling: Gamle og nye medier bør gå i dialog med ungdommen. Forældre og politikere bør også indgå i den dialog, og panelet foreslår for eksempel en konference om, hvordan medierne bliver relevante for de unge.

 

 

5. Eksponeringen af fiktive kropsidealer skal begrænses

 

Derfor er det vigtigt: Der skal være særlig opmærksomhed på de kropsidealer børn og unge udsættes for, da unge har brug for at lære deres egen krop at kende uden, at de hele tiden skal forholde sig til nogle urealistiske kropsidealer om, hvordan de bør se ud.

 

Panelets anbefaling: Alle kommuner bør inddrage børn i arbejdet med retningslinjer om, hvordan man eksponerer et mangfoldigt kropsideal dér, hvor børn og unge færdes. Det kan for eksempel være, at pjecer henvendt til børn og unge ikke retoucheres, og at forskellige kropstyper bliver repræsenteret.

 

6. Den naturlige krop skal synliggøres

 

Derfor er det vigtigt: Der er brug for, at samfundet kommer med et modsvar, der engagerer de unge i at forholde sig kritisk til usunde kropsidealer. Lige nu definerer mode-, kosmetik- og plastikkirurgiindustrien nemlig i for høj grad, hvordan vi bør se ud.

 

Panelets anbefaling: Panelet foreslår blandt andet en kampagne, hvor man kan bruge rollemodeller, som viser og taler om naturlige og forskellige kroppe.

 

 

7. Nye initiativer skal understøtte et mere mangfoldigt kropsideal

 

Derfor er det vigtigt: Fra naturens side er kroppe mangfoldige, og det skal de unge have en større viden om, så de bedre kan tage kritisk stilling til de kropsidealer, de påvirkes af.

 

Panelets anbefaling: Der kan gives støtte til foreninger, der sætter kropsidealer til kritisk debat og inddrager børn og unge. Derudover skal der arbejdes på tværs af sundheds-, social- og skoleområdet og på tværs af det offentlige og civilsamfundet.

 

8. Viden om køn og seksualitet skal øges i befolkningen

 

Derfor er det vigtigt: Børn og unge udsættes alt for ofte for stereotype forventninger til deres køn fra forældre, fagpersoner, omgivelser og skoler. Det modvirker åbenhed og tolerance, og det påvirker unges selvopfattelse, selvværd og mulighed for leve livet fuldt ud.

 

Panelets anbefaling: Panelet mener blandt andet, at det er oplagt, at man tager emnet op i folkeskolens ’uge 6’. Desuden mener de, at ny psykologisk og sociologisk forskning bør omfatte forskellige kønsidentiteter. Det skal skabe større forståelse blandt unge og fagpersoner for, at man kan have forskellige kønsopfattelser, seksualitet og grænser.

 

9. Respekten for individuelle grænser skal styrkes

 

Derfor er det vigtigt: Alt for ofte er det offeret, der ender med at føle skyld og skam og skulle forsvare det, der er sket. Panelet mener, at der skal skabes en kulturændring omkring samtykke, der gør op med forældede og uklare opfattelse.

 

Panelets anbefaling: Der skal være en offentlig samtale om samtykke – herunder hvordan vi bliver bedre til at respektere hinandens grænser. Panelet mener, at lovgivning om samtykke kan være med til at fremme en norm om respekt for andres grænser.

 

 

 


Nyhedsoverblik