Ungdomsskole rykker ind i lukket ventesal

Ventesalen på Næstved Banegård har stået tom, siden Næstved kommune lukkede den ned på grund hærværk og stofsalg. Men nu kommer der igen liv i lokalerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden oktober sidste år har ventesalen for buspassagerer i Næstved været lukket ned for offentligheden.

Rummet blev nemlig ikke kun brugt at ventende rejsende, men også til andre formål. Der blev både taget og solgt stoffer i rummet, ligesom det også blev udsat for hærværk.

Men her snart et år efter lukningen, kommer der igen liv i lokalerne.

Teknisk Udvalg i Næstved Kommune har indgået en aftale med Næstved Ungdomsskole, som i de næste seks måneder vil kunne bruge lokalerne, som de synes. Det skriver Sjællandske.

- Vi har en masse idéer på tegnebrættet. Nu skal vi se på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Der har været dans og en tegnestue oppe at vende som eventuelle muligheder, siger souschef i ungdomsskolen, Claus Michael Pedersen til avisen.

Vil igen fungere som ventesal

Når ungdomsskolen bruger lokalerne, så vil buspassagerer samtidig kunne bruge ventesalen til dens oprindelige formål.

Hvad der efter de seks måneder, hvor ungdomsskolen råder over lokalerne, skal ske med ventesalen, er endnu ikke endeligt besluttet.

Tre indlagt efter stofindtag

Ventesalen blev lukket, da tre 16-årige sidste år blev kørt til sygehuset, efter at have indtaget et stof, som gjorde dem bevidstløse.

Stoffet havde de angiveligt fået i ventesalen.


Nyhedsoverblik