To uheld spærrede Sydmotorvejen

Sydmotorvejen var i knap tre timer spærret mellem Udby og Tappernøje i nordgående retning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydmotorvejen blev på kort tid ramt af to forskellige uheld. Oprydningen spærrede motorvejen mellem Udby og Tappernøje i knap tre timer, og der var melding om lange køer på stedet.

Første uheld muligvis på grund af glat vejbane

Det første uheld fandt sted klokken 13.17. En lastbil og fire personbiler var kørt sammen, og flere blev kørt til sygehuset til behandling.

Ingen skulle dog ifølge politiet være kommet alvorligt til skade.

Politiet kender endnu ikke de præcise omstændigheder bag uheldet, men de mener, at der muligvis har været glatte veje.

Kort før uheldet blev området ramt af haglbyger.

Andet uheld spærrer i nordgående retning

Det andet uheld på motorvejen fandt sted klokken 13.48 - fire kilometer syd for det første.

To lastbiler var her kørt galt, og uheldet spærrede stadig motorvejen. Heller ikke her skulle nogen være kommet alvorligt til skade.

Mandskabet arbejdet på stedet i flere timer med oprydningen. Kort før klokken 16.30 genåbnede vejen.

 


Nyhedsoverblik