Alvorligt uheld skabte kø i morgentrafikken

Foto: René Lind - Lind Foto

Et uheld spærrede mandag morgen Vestmotorvejen i retning mod København. Efterfølgende blev der skabt en del kø på grund af uheldet.

Det var nødvendigt for morgenbilisterne på Vestmotorvejen at finde en alternativ rute omkring Sorø.

For et færdselsuheld spærrede mandag morgen motorvejen totalt mellem frakørsel 38 Slagelse Ø og 37 Sorø i østgående retning. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete omkring klokken 04.45. Ifølge politiet omkom en 48-årig mand ved ulykken. Han var passager i en varebil, der forsøgte at overhale en lastbil.

- Det var en varebil, der vil overhale en lastbil - en af de her store modultog. Af uvisse årsager går denne her overhaling galt, så varebilen rammer det bagerste venstre hjørne af lastbilen med det forreste højre hjørne af varebilen, fortæller Stefan Jensen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Den 48-årige mands pårørende er underrettet.

Kort før klokken 8.30 blev begge spor på motorvejen genåbnet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Ifølge politiet var der fortsat kø både på motorvejen og landevejen i nærheden omkring klokken 09.30.

Opdatering

  • 26. nov 2018 kl. 06:08 Af politiets første oplysninger til TV ØST fremgik det, at man ville åbne den ene vejbane kort efter klokken 05.30. Politiet har dog meldt ud, at vejen fortsat er spærret efter klokken 06.00. Derfor er artiklen rettet.
  • 26. nov 2018 kl. 08:08 Artiklen er opdateret med oplysningen op, at højre spor fortsat er spærret.
  • 26. nov 2018 kl. 09:38 I første udgave af artiklen fremgik det ikke, om der var personskade, fordi politiet ikke havde oplysninger om dette. Artiklen er nu rettet med oplysningen med alvorlig personskade.
  • 26. nov 2018 kl. 10:49 Artiklen er opdateret med oplysningen om, at en 48-årig mand er omkommet i ulykken.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App