Uheld har præget trafikken i dag

Trods et smukt vejr, har dagen i dag været præget af flere trafikulykker på vejene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom vejret har vist sig fra sin bedste side, og vejene har været tørre, er der sket hele tre ulykker omkring Slagelse i dag. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det første uheld fandt sted klokken 08.46 i dag, da en bil med trailer kom ud af balance. Bilen transporterede en større maskine i traileren, og da traileren væltede, gik det også udover en anden bilist. Der var heldigvis ingen alvorlig personskade ved uheldet.

Allerede klokken 09.38 var den gal igen. Det første uheld skabte en kø, og her stødte en bilist op i tre andre biler. Flere af bilisterne i køulykken klagede over nakkesmerter, men derudover var der ikke nogen anden alvorlig personskade.

En times tid efter påkørte en bus en bil på Slagelse Landevej ved Vemmelev. Heller ikke her var der nogen personskade.

Vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skyder skylden på en række uheldige omstændigheder, og ser ikke noget specielt mønster i ulykkerne. Politiet opfordre dog alle til at holde afstand og kører forsigtigt i Kristihimmelfarts trafikken.


Nyhedsoverblik