Udrykning på skole: Elever evakueret

Påsat brand i en skraldespand, førte til evakuering af Søndre Skole i Rødby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 11.37 får politiet en melding om, at der kommer røg fra Søndre Skole i Rødby.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falster Politi. 

- Der har været røgudvikling fra et musiklokale. Alle elever er ude nu, og vi vil nu undersøge, hvorfor der har været røgudvikling på skolen, siger Jens Frederiksen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Nu har politiet fundet ud af, at der var gået ild i noget skrald i en skraldespand på et af skolens toiletter. Det har skabt sod- og røgskader, og politiet mener, at branden var påsat. 

- Lige nu hælder vi til, at branden er påsat. Så vil vi undersøge, om det er sket bevidst eller ubevidst. Vi kan i hvertfald se, at branden er menneskeskabt, siger Jens Frederiksen.

Omkring klokken 13.00 fortæller skoleleder Carsten Løye, at det var en lille brand i en skraldespand, som udløste skolens brandalarm. 

- Det har været meget udramatisk og en god brandøvelse for eleverne, der fik lov til at se politi og brandvæsen i aktion, siger Carsten Løye. 

Omkring middagstid var alle elever tilbage i deres klasser til undervisning. 


Nyhedsoverblik