Det var et kedeligt syn, der mødte fiskerne i Majbølle ved Guldborg, da de skulle ind i deres fiskeskure.
I tidsrummet mellem lørdag middag og søndag formiddag har en indbrudstyv været på den helt store rundtur blandt 11 fiskeskure på Norvej i Majbølle.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der blev blandt andet stjålet forskelligt værktøj, påhængsmotorer, ekkolod og kontanter.
Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set mistænkelige personer i området, på telefon: 1-1-4.