Lamme narrøve.
Forbandede svin. Hader nærige og grådige landmænd.
Det er blot nogle få af de kommentarer, som brugere på TV ØST’s Facebook-side har skrevet. Og spørger man professor i formel filosofi Vincent Hendricks, så er det ikke særlig overraskende, at folk skriver sådan til hinanden på de sociale medier.
- Vi skal huske på, at Facebook er fra 2004, og den første iPhone kom i 2007, så det betyder, at den måde at kommunikere på, hvor vi ikke kan se hinanden, hvor der er ansigtsløs kommunikation, hvor vi ikke kan aflæse gestik og kropssprog og andet betyder, at vi ikke rigtig kan aflæse afstemme samtalerne, siger Vincent Hendricks.
Man kan begynde at diskutere, hvilke slags normer vi gerne vil have
- Det betyder, vi har tendens til at råbe lidt højere, fordi jeg ikke er sikker på, at jeg bliver hørt. Det betyder lige pludselig, at den i den anden ende svarer tilsvarende højt. Og før man får set sig om, så får man en meget kedelig skrue, hvor vi allesammen kommer til at sige noget og bruge et sprogbrug, som de egentlig ikke bryder sig om bare for at blive hørt. Og så kan der komme en norm af, at det er okay. Og den kan også tages over i det mere pulveriserende liv, så det faktisk bliver okay at kalde folk de værste vederstyggeligheder eller skældsord – blot fordi den norm er blevet indstiftet, hvilket er enormt uheldigt, men også fordi vores erfaringer begrænset bare kommer til at være.
Fjerner tilliden i samfundet
Ifølge en Megafonundersøgelse afholder en tredjedel af borgerne her fra sendeområdet sig fra at deltage i debatter på sociale medier, fordi de ikke orker den hårde og grove tone.
Men den resterende del, der orker den, opløser den lim, der binder samfundet sammen, lyder det fra Vincent Hendricks.
- Det, der karakteriserer samfundet, er tillid og sammenhængskraft, men hvis man begynder at kalde hinanden vederstyggeligheder eller på anden vis kritiserer hinanden, så er det ikke noget, der bidrager til tillid og sammenhængskraft i et samfund. Og det er som bekendt den lim, som binder os allesammen sammen. Ikke mindst i en globaliseret verden, siger han.
Artiklen fortsætter under videoen.
Men kan man gøre noget ved det? Kan man stoppe det grimme sprog?
- Ja, det kan man godt. Man kan begynde at diskutere, hvilke slags normer vi gerne vil have. Når en norm fungerer, er det, fordi det er det bedst mulige udfold for den enkelte at følge normen, men det er sådan set også det bedst mulige for gruppen, at normen bliver fulgt. Præcis fordi vores erfaringer med de her medier er relativt korte, så er vi nødt til at tage nogle samtaler om, uddannelse og dannelse i – både høj som lav, tyk som tynd, om hvilke normer og retningslinjer for korrekt brug og bæredygtig adfærd på nettet, lyder det fra Vincent Hendricks.