Tog spærrer spor på station: 6.000 rejsende berørt

Frem til klokken 10 vil rejsende skulle tage togbusser mellem Vordingborg og Næstved. Et tog spærrer nemlig begge spor på Lundby Station.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et tog med et afsporet hjul giver problemer for pendlerne i morgentrafikken.

Siden klokken 5 har rejsende nemlig ikke kunne passere Lundby Station, da toget holder lige i sporskiftet på stationens to spor.

I stedet er der indsat 25 togbusser på strækningen.

Prognose: Først normal togtrafik fra klokken 10

Ifølge DSBs pressevagt, så er prognosen lige nu, at situationen først forventes løst klokken 10. Det betyder ifølge deres udregninger, at omkring 6.000 rejsende vil blive berørt.

- Præcis hvad der har fået hjulet afsporet ved vi ikke, som det ser ud nu. Havarikommissionen er ude og kigge på situationen lige nu. Og så bliver der arbejdet på at flytte toget fra i første omgang det ene spor, siger DSBs pressevagt.

DSB varsler samtidig, at problemet også kan betyde enkelte aflysninger på togafgange mellem Nykøbing Falster og Vordingborg.


Nyhedsoverblik