Tip til weekenden: Underholdning på de skrå brædder

Det svinger på scenerne i weekenden. Vi har været i kalenderen Guiden, hvor vi har udvalgt fem festlige arrangementer i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mestersangerne paa Møllegaarden opføres på Slagelse Teater

Mestersangerne paa Møllegaarden
Mestersangerne paa Møllegaarden Foto: Tegning: Allan Buch

Fredag aften er der Morten Korch stemning på scenen i Slagelse, når tæppet går for operasatiren "Mestersangerne paa Møllegaarden. Forestillingen tager os med ud på landet, til den gamle slægtgård, hvor dramaer og intriger lurer. Den Ny Opera og Figaros står bag den to timer lange forestilling.

Læs mere her
 

 

Champagnesalonen er tilbage på Holbæk Teater

Champagnesalon
Champagnesalon Foto: Holbæk Teater

Fredag aften har Audrey Castañeda igen inviteret gæster i Champagnesalonen. Denne gang er det Pernille Aalund, Line Baun Danielsen og Marie Carmen Koppel, der kommer på besøg. Der er hermed lagt op til endnu en aften kun for kvinder på Holbæk Teater. Kun få billetter tilbage.

Læs mere her
 

 

Comedy aften i Næstved

Comedy Nite 17 på Grønnegades Kaserne
Comedy Nite 17 på Grønnegades Kaserne

Lørdag aften kan man opleve tre erfarne stand-up komikere. Fra den danske comedy-scene præsenteres Mark Le Fêvre, Jesper Juhl og Kasper Gross, og sammen leverer de knivskarp underholdning fra scenekanten. Kort sagt er der optræk til en komisk aften på Grønnegades Kaserne Kulturhus.

Læs mere her
 

 

Dans i Herlufmagle

Dans i Herlufmagle Hallen
Dans i Herlufmagle Hallen Foto: Danseforeningen

Robin Sørensen leverer den musikalske underholdning lørdag aften i Herlufmagle Hallen. Bag arrangementet står Danseforeningen af 1977. Det betyder, at det er dans for alle og en mulighed for at møde en masse nye mennesker. Der spilles op til dans kl. 20. Inden er der, mod bestilling, mulighed for at spise i Herlufmagle Caféen.

Læs mere her
 

 

Nytårskoncert i Vor Frue Kirke i Kalundborg

Nytårskoncert i Vor Frue Kirke
Nytårskoncert i Vor Frue Kirke

Sopranen Christina Christensen er på søndag tilbage, hvor hun trådte sine barnesko. Sammen med alten Hanne Struck Schønning, tenoren Otte Ottesen og barytonen Emil Ritter, fejrer hun nytåret med en buket af opera- og operettearier. Ved klaveret sidder Troels Roland. Billetter købes ved indgangen fra en time før koncerten.

Læs mere her

I Guiden finder du flere oplevelser i nærheden af dig


Nyhedsoverblik