Team Sydhavsøerne forlænger med trænerteam

Håndboldholdet Team Sydhavsøerne har fået trænerne på plads for de næste to sæsoner. Det bliver det nuværende trænersamarbejde, som forsætter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så er der ro på trænerfronten hos Sydhavsøerne. Herrehåndboldholdet har forlænget med den nuværende trænerduo Jesper Svensson og Mik Hagenbo.

De to herrer overtog tjansen midt i seneste sæson, og nu kan de to erfarne trænere, med cirka 1500 officielle kampe på CV’et, se frem til en mere stabil periode.

Man har i årevis ønsket oprykning til ligaen, og har haft et rigtigt godt hold, men altså et rigtig godt 1. divisionshold, og der skal mere til, hvis man vil være med blandt de bedste, udtaler Mik Hagenbo

Jesper Svensson glæder sig over at kunne forsætte samarbejdet

-Det var ikke en vanskelig opgave at takke ja og forny min kontrakt med TSØ i to år, da jeg trives rigtig godt, og samarbejdet med Mik fungerer rigtigt fint, det er både udfordrende og morsomt. Jeg håber at vores samarbejde bliver endnu bedre, jo mere vi lærer hinanden at kende, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:   

-Vi har et rigtigt professionelt setup omkring klubben og holdet, en spillertrup som er ret seriøse, og sjove at arbejde sammen med, og ikke mindst et stort sportsligt potentiale. Jeg glæder mig til at forsat at være en del af Team Sydhavsøerne de næste to år. Jeg skal gøre hvad jeg kan, for at bidrage til videreudviklingen, og at få udløst det sportslige potentiale der er.

Uforløst potentiale

Makkeren Mik Hagenbo er enig i, at der ligger et stort uforløst potentiale i Team Sydhavsøerne:

- Man har i årevis ønsket oprykning til ligaen, og har haft et rigtigt godt hold, men altså et rigtig godt 1. divisionshold, og der skal mere til, hvis man vil være med blandt de bedste, udtaler Mik Hagenbo.

Unikt par

Sportschef Morten Juul vurderer, at blandt andet trænerteamets store engagement har været afgørende.

-Det er et ret unikt par på grund af deres forskellighed, de ser håndbold lidt forskelligt, men når i kraft af deres store forberedelse til enighed, og dét er spillerne også meget glade for, og det er én af de væsentligste årsager til, at de gerne vil fortsætte samarbejdet. Vi kan jo heller ikke se bort fra, at rent resultatmæssigt er det også gået ret godt, efter at de er kommet til, siger sportschefen.

På onsdag skal Team Sydhavsøerne i kamp, når de spiller pokalkampen mod nedrykkerne fra Nordsjælland i BorderShop Arena. 


Nyhedsoverblik