Retten er hævet: Læs den russiske læges vidneudsagn

Torsdag fortsatte retssagen mod den 31-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster. Turen var kommet til en russisk læge, der havde vagt med den tiltalte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 31-årig sygeplejerske fra Nykøbing Falster er tiltalt for at have begået tre drab og ét drabsforsøg. Torsdag fortsatte retssagen mod hende på 12. dagen.

Det var en russisk læge, som var det man kalder mellemvagt på vagten den 28/2-01/3, der vidnede. Det er denne vagt, hvor sygeplejersken er tiltalt for at have begået to af drabende samt drabsforsøget.

Hvad er en mellemvagt?

  • Mellemvagten er en del af det samlede medicinske vagthold.
     
  • I vagten refererer mellemvagten til en bagvagt (afhængig af problemstillingen), der er leder af vagtholdet.
     
  • Mellemvagten modtager akut indlagte patienter, skriver statusnotat på disse, følger op på vanskelige patienter, deltager i hjertestopbehandling og i stuearbejde på sengeafdeling. 

Den drabstiltalte sygeplejerske var uenig med mellemvagten, om hvorvidt  om Maggi Rasmussen skulle blive på akutafdelingen eller skulle op på hjerteafdelingen. Det har tiltalte skrevet i Maggi Rasmussens journal.

Ifølge sygeplejerskens vidneforklaring, så var der problemer med sprogbarriere hos den russiske læge, som gjorde det meget svært at kommunikere med hende. Nu har lægen selv afgivet sin forklaring.

Retssagen skulle starte klokken 09:30, men blev dog forsinket.

Opsummering fra dagens retsmøde

Tiltalte ringer til den russiske læge og siger, at hun skal komme og tilse Maggi Rasmussen. Patienten er blevet dårlig. Da lægen kommer ned, fortæller tiltalte, at hun har givet patienten noget morfin.

Lægen kan ikke huske, at tiltalte har sagt, at hun har givet andet medicin, men i journalen er der noteret, at Maggi Rasmussen har fået morfin, nitrospray og emperal.

- Tiltalte fortæller både mig og bagvagten, hvilken medicin der er givet, siger den russiske læge.

I en tidligere forklaring har lægen fortalt, at hun tror, at der er noteret forkert på mængden af medicin i journalen, og at hun havde dikteret dem på en diktafon. Nu siger hun, at hun havde skrevet det i et hæfte. Lægen forklarer, at hun gjorde begge dele.

Herefter spørger retsformanden, om det ikke er rimelig relevant, at det bliver noteret rigtigt ned, hvad patienten har fået.

- Jo, men det er sygeplejersken, som selv har givet det, siger vidnet.

 

Følg retssagen live her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik