Flertal stemte nej: Stor spejderlejr hænger i tynd tråd i Slagelse

Et flertal i økonomiudvalget i Slagelse Kommune stemte nej til at afholde Spejdernes Lejr 2022.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Chancen for at få Spejdernes Lejr 2022 til Slagelse bliver lige nu diskuteret i Slagelse Kommune.

Mandag har der været møde i økonomiudvalget, hvor det blev drøftet på et lukket møde, hvorvidt Slagelse Kommune vil bruge op mod 54,4 millioner kroner på Spejderens Lejr.

Men efter mødet ser det ud til, at spejderlejren hænger i en tynd tråd.

- Det blev et nej fra et flertal i økonomiudvalget i forhold til at afsætte op til 54 millioner til at afvikle en spejderlejr i Slagelse Kommune, og det er det, der skal ligge til grund for at sende en ansøgning for at komme i betragtning, lyder det fra Lis Tribler (S), der er medlem af økonomiudvalget.

quote Det blev et nej fra et flertal i økonomiudvalget i forhold til at afsætte op til 54 millioner til at afvikle en spejderlejr i Slagelse Kommune

Lis Tribler (S), medlem af økonomiudvalget

- Det er også derfor, vi har afsøgt, om der var muligheder. Men man må sige, at det blev væsentlig dyrere, end i forhold til første gang vi så på det. Der var det omkring 40 millioner – nu er det et helt andet beløb. Vi har ikke en kommunal grund, som vi ville kunne stille til rådighed, for det er alt andet lige billigere, end hvis vi skulle ud og leje, derfor er det estimeret til at koste 54 millioner.

"Spejdernes Lejr" 2017 foregik i Sønderborg, hvor 37.000 spejdere deltog. Arkivfoto.
"Spejdernes Lejr" 2017 foregik i Sønderborg, hvor 37.000 spejdere deltog. Arkivfoto. Foto: Anders Brandt-Jacobsen via TV SYD.

Byrådet tager stilling om en uge

Spejdernes Lejr er ikke nogen helt almindelig spejderlejr. Den bliver afholdt hvert femte år, og tiltrækker i omegnen af 37.000 spejdere.

Men at kunne huse så mange spejdere kræver en massiv investering af kommunen. Der skal nemlig findes penge til blandt andet personale, anlæggelse af nye faciliteter, forsyning og transport. Administrationen har anslået, at det vil komme til at koste 54,4 millioner kroner.

- Det er voldsomt mange penge, derfor har Venstre også foreslået Økonomiudvalget at bede administrationen om at gå tæt på det her, fordi Holstebro for ti år siden, der var det 30 millioner kroner, i Sønderborg var det 37 millioner, og vi mener ikke, at det kan blive ved med at stige. Og når man kigger på de tal, som administrationen har lagt frem i dag, så vil vi gerne have, at de går et spadestik dybere for at finde ud af, om det her reelt det her. For det er mange penge, lyder det fra Stén Knuth (V), medlem af økonomiudvalget.

Spejdernes lejr
Læs også
Afstemning i dag: Skal Slagelse kæmpe for at få gigantisk spejderlejr?
Spejdernes lejr
Læs også
Afstemning i dag: Skal Slagelse kæmpe for at få gigantisk spejderlejr?

Men ifølge Lis Tribler blev det forslag også stemt ned på det lukkede udvalgsmøde.

- Det sagde vi jo ikke ja til, for så ville vi holde spejderne hen i forhold til at der stadigvæk ville være en mulighed. Jeg tror, man har afsøgt de muligheder, der nu er, og det har ligget et sted mellem 40 og 54 millioner, og det ender vel også der, når man ser ekstra på tallene. Og det er stadig mange penge, og set i forhold til hvad vi i øvrigt skal prioritere på hele fritidsområdet, så var vi i hvert fald et flertal, der sagde, at det takker vi nej til, siger hun.

Byrådet tager endeligt stilling til, om Slagelse Kommune skal lægge billet ind på værtskabet på mandag den 28. januar.


Nyhedsoverblik