I en sag om tyveri af værktøj for over en million kroner skal to udenlandske statsborgere nu for Retten i Næstved.
Det drejer sig om to mænd, en 30-årig og en 28-årig, der har tømt varebiler for værktøj. De har blandt andet begået indbrud i Karise, Haslev, Herlufmagle, Gentofte og Herfølge.
Desuden har de også brudt ind i både ved huse.
Alt i alt løber de to statsborgeres forseelser op i 22 forhold, hvor de er anklaget for tyveri og efterfølgende hæleri. De to mænd er anklaget for at have stjålet værktøj for 1.028.500 kroner i alt.
Sagen skal for retten torsdag den 2. juni og 3. juni.