Startede underskriftsindsamling: Vil have lejrchef tilbage

En gruppe beboere i teltlejren i Næstved har nu startet en underskriftsindsamling for at få den fyrede lejrchef tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere beboere i teltlejren i Næstved er i dag gået på barrikaderne; de vil have den fyrede lejrchef tilbage. Deres våben er en kuglepen, som skal nedskrive alle de navne, der er imod fyringen af lejrchefen.

I går bragte vi ellers historien om, at flere beboere i teltlejren nu føler sig mere trygge, efter lejrchefen er blevet fyret, fordi han ifølge flere beboere var voldlig og udøvede psykisk vold.

Men det er altså ikke alle, der mener, at lejren bliver et tryggere sted, nu hvor han er fyret. Derfor har mere end 28 beboere nu skrevet under på, at de vil have lejrchefen tilbage.

- Jeg vil gerne have lejrchefen tilbage. Når han er her, er der sikkerhed. Han skaber disciplin, siger Rozhvan Bavan

Og en anden siger:

- Jeg skrev under, fordi jeg gerne vil have ham (lejrchefen, red.) tilbage. Han er et ordentligt menneske, og han behandler os ens, uanset om vi er arabere, kurdere eller afghanere, siger Majed Naasan.

Når de har fået samlet flere underskrifter sammen, så vil de sende dem til Langeland Kommune, der driver teltlejren i Næstved. 

Se underskriftsindsamlingen her

Lagde mand i benlås 

I fredags kom det frem, at lejrchefen var blevet fyret efter en episode i teltlejren i Næstved. Her havde lejrchefen, sammen med to ansatte, lagt en beboer i benlås, og presset hans ansigt ned i jorden.

Information lagde en video op på deres hjemmeside, der viser hele hændelsen. Du kan se videoen HER.

Det er også kommet frem, at den tidligere lejrchef i 2014 blev dømt for vold mod børn på et bosted.

Den tidligere lejrchef har stadig ikke ønsket at kommentere på sagen. 


Nyhedsoverblik