Kalundborg Forsyning har indgået en hensigtserklæring med Novozymes, Novo Nordisk og DONG Energy om at bygge et nyt, flisfyret anlæg på Asnæs. Det sker med et ønske om at gå i en mere grøn og økonomisk rentabel retning. Den endelige aftale er endnu ikke indgået.
- Det er det helt klart. Det er jo et ønske om at få udfaset kul, siger Hans-Martin Friis Møller, direktør for Kalundborg Forsyning.
Og ikke alene med, at der skal bygges det nye anlæg, så har man også besluttet at bygge en varmepumpe ved byens rensningsanlæg til erstatning for to gamle oliefyrede spidslastcentraler. Den skal udnytte restvarmen fra byens spildevand.
- Vores mål med at gøre de her tiltag, er at få en samlet set billigere og mere miljøvenlig energi i byen. Det skulle gerne være sådan at fjernevarmepriserne holdes på et fornuftigt leje. Det vil også betyde lavere priser for borgerne, fortæller direktøren til TV ØST.
Måden hvorpå besparelsen kommer ved, er at man udnytter et spildprodukt, som så kan supplerer fjernvarmen fra Asnæsværket. Og når værket bliver omstillet fra kul til træflis, bliver det også undtaget for CO2-afgifter, da træflis betragtes som CO2-neutralt.
Der er rigtig meget restvarme i Kalundborg, så vores ønske er klart at se, om vi kan finde løsninger, hvor vi udnytter det bedst muligt i fremtiden.
Ikke det mest energi-effektive
Løsningen med at installere en varmepumpe er budgetteret til 54 millioner kroner. Dog understreger direktøren, at der reelt er tale om et beløb på omkring 30 millioner, da energibesparelsen æder nogle af omkostningerne.
Men at udnytte det omkring 24 grader varme spildevand er ikke den mest effektive løsning, ifølge Statoils projektleder, Sven-Ole Toft.
Han har tidligere udtalt til fagbladet Ingeniøren, at Statoil Raffinaderiet i Kalundborg udleder 90 grader spildvarme - direkte ud til fuglene. Det kunne man med fordel udnytte og sende ud i fjernvarmenetværket, mener han.
- Men vi har ikke kunnet finde en modtager, sagde han til Ingeniøren den 16. januar 2016.
Er åbne over for flere løsninger
Den mulighed har man også kigget på, fortæller Hans-Martin Friis Møller, men det vil simpelthen ikke være rentabelt.
- Det vil ikke kunne betale sig at investere i både Dongs og Statoils restvarme. Vi går efter den løsning der samlet set giver os den største forsyningssikkerhed, siger han og vurderer, at det ville koste ca. 150 mio. at nyttiggøre den første del af Statoils restvarme ud i fjernvarmenettet.
Han er dog fortsat positivt indstillet for at udnytte mere af den restvarme, der kommer fra de mange industrivirksomheder i byen.
- Der er rigtig meget restvarme i Kalundborg, så vores ønske er klart at se, om vi kan finde løsninger, hvor vi udnytter det bedst muligt i fremtiden, siger han.
Flere fordele ved varmepumpe
Derfor ender vi altså tilbage ved varmepumpen på rensningsanlægget. Den skal henover sommeren forsyne til det samlede fjernevarmeforbrug i byen, mens man omstiller til træflis ved Asnæsværket.
Herefter skal den fungere som et supplement til den samlede fjernvarmefordeling. Men der er flere fordele ved anlægget end blot fjernvarme, forklarer Hans-Martin Friis Møller.
- Første og fremmest trækker Novozymes det organiske stof i spildevandet ud til biogasproduktion, og dermed får de elektricitet ud af det. Dernæst på renseanlægget, hvor det 25-30 grader varme vand får de biologiske processer til at løbe hurtigere. Til sidst, når vandet er renset, udnyttes det nu 24-25 grader varme vand i varmepumperne til energi, forklarer han.