Sparekrav på gymnasier i høring: - Det er svært at få øje på løsningerne

Ifølge Peter Juel-Jensen (V), der er formand for Udvalg for Landdistrikter og Øer, så er penge alene ikke løsningen.

Omprioriteringsbidraget, som gør, at gymnasier skal spare to procent om året, var i dag i høring på Christiansborg.

I dag har det såkaldte omprioriteringsbidrag været på dagsordenen i Folketinget.

Et bidrag, der giver gymnasiet i Vordingborg hovedpine. For det betyder, at skolen skal spare to procent om året, og som særligt rammer skolerne i yderområderne.

Derfor var der indkaldt til høring i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Og ifølge Peter Juel-Jensen (V), der er formand for udvalget, så var det ikke ny information, det, der kom frem på høringen.

- Jeg vidste jo godt, at der er udfordringer rundt omkring – også i vores landdistrikter, siger han.  

Spørgsmålet er, om det er lige nu, eller om der kommer til at gå noget tid

Lennart Damsbo (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer

- Men det, som kom måske mest bag på mig, er, at det er lidt svært at få øje på løsningerne, for penge alene gør det ikke.

Spænder ben for gymnasierne

Det mundrette omprioriteringsbidrag spænder ifølge gymnasierne ben for dem, da de i forvejen kæmper med faldende elevtal og dermed færre penge i kassen. Samtidig rammer det hårdt de sydsjællandske skoler, fordi en del af eleverne ikke kommer fra hjem med akademisk baggrund, og derfor har eleverne ofte brug for mere støtte.

Derfor er det ifølge Vordingborg Gymnasiums rektor afgørende, at bidraget bliver fjernet allerede fra næste år. Regeringen har nemlig varslet, at det først bliver sløjfet i 2022.

- Det, som er vores opgave, er at sætte fokus på de udfordringer, som landdistrikterne har. Det vil sige, at de informationer, som vi har samlet op i dag, sender vi hen til de respektive udvalg, og dem, der har muligheden for at ændre på det her, siger Peter Juel-Jensen og tilføjer:

- Men jeg vil også gerne sige, at vi havde faktisk mange af de samme udfordringer også før et omprioriteringsbidrag, og før der var store besparelser, som slog igennem. Så jeg tror ikke, penge alene gør det. Jeg tror, vi skal tænke lidt anderledes, og det er noget, jeg prøvede at få frem i dag.

Spørgsmålet er hvornår?

Men kigger man til den anden side af bordet, over til Socialdemokraterne, så er man mere villig til at se på, at omprioriteringsbidraget skal sløjfes. Jo før, desto bedre.

- Jeg er faktisk helt sikker på, at det er noget, der bliver lavet om på, siger Lennart Damsbo (S), der er medlem af udvalget.

- Spørgsmålet er, om det er lige nu, eller om der kommer til at gå noget tid. Jeg håber virkelig, at det er noget, der kan ske med det samme. Og så tror jeg på, at man skal kigge meget mere på, hvordan organiseringen er på ungdomsuddannelserne, og muligheden for at få dem til at fungere alle steder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lennart Damsbo (S).

Hvis vi holder fast i omprioriteringsbidraget, skal der så gøres noget ved det?

- Vi har påpeget, at der er nogle udfordringer med uddannelsestilbuddene i vores landdistrikter, og så må det udvalg, der har ansvaret for ungdomsuddannelserne træde i karakter, lyder det fra venstremanden Peter Juel-Jensen.

- Vi prøver på at løfte en dagsorden, og det synes jeg faktisk, at vi har haft held med i dag. Men jeg vil gerne sige, at pengene ikke gør det alene.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App