Socialrådgiver fra Stevns vinder hæderspris for at råbe op om lovbrud

Socialrådgiver, Nadia Priis Ludvigsen, fra Stevns Kommune har fået hædersprisen Den Gyldne Socialrådgiver, fordi hun råbte op om lovbrud i kommunen.

- Dit opråb gav genklang – ikke kun hos dine egne kollegaer, men hos socialrådgivere i hele landet. Tak, fordi du havde modet, tak, fordi du turde tage ansvaret.

Sådan lød det fra Majbrit Berlau, der er afgående formand for Dansk Socialrådgiverforening, til vinderen af prisen Den Gyldne Socialrådgiver 2018 lørdag.

Vi er kun kommet så langt, fordi vi har stået sammen som fællesskab, sat hælene i og sagt, at vi ikke vil finde os i det

Nadia Priis Ludvigsen, vinder af Den Gyldne Socialrådgiver 2018

Vinderen er Nadia Priis Ludvigsen, der arbejder i børne- og familieafdelingen i Stevns Kommune. Hun har fået prisen for sin indsats for at forbedre forholdene for medarbejdere og de udsatte børn og unge i kommunen.

Lovbrud i Stevns Kommune

Socialrådgivere er nemlig underlagt et stort tidspres og en massiv arbejdsmængde, viser en aktindsigt, Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet, som Information har gennemgået.

Og Stevns Kommune er én af de kommuner, der har fået påbud af Arbejdstilsynet, fordi tidspresset på børne- og ungeområdet i kommunen er for stort, hvilket resulterer i, at de ikke overholder tidsfristelser.

Et problem, som Nadia Priis Ludvigsen har blandet sig i. Sidste år sendte hun derfor et brev med beskrivelser fra hver medarbejder i afdelingen, der viste, at de ikke kunne overholde lovgivningens tidsfristelser på grund af arbejdspresset.

Et stærkt fagligt fællesskab

Nadia Priis Ludvigsens brev resulterede i, at Socialstyrelsens Task Force udtalte skarp kritik af afdelingens sagsbehandling, og at lokalbestyrelsen har vedtaget en genopretningsplan.

- Jeg er meget beæret over anerkendelsen fra mine kollegaer og min fagforening. Men vi er kun kommet så langt, fordi vi har stået sammen som fællesskab, sat hælene i og sagt, at vi ikke vil finde os i det, sagde Nadia Priis Ludvigsen, da hun modtog prisen.

- Det er et klart bevis på, hvad vi kan opnå, hvis vi står sammen som et stærkt fagligt fællesskab, lø det fra Majbrit Berlau til Nadia Priis Ludvigsen ved prisoverrækkelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App