Snydt af træpillesælger

Mindst to personer er blevet snydt af en sælger, som har udgivet sig for at være fra et konkursramt træpillefirma i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Op mod 20.000 kroner er to personer hver blevet franarret af en mand, der har solgt dem træpiller fra et konkursramt firma i Nykøbing.

Det skriver Folketidende.

De to personer, der er blevet snydt, bor i henholdsvis Ringkøbing og i Hørsholm. De er blevet kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være sælger i firmaet Biotræpillen, der har adresse i Strandgade, og som er under konkursbehandling.

- De har betalt dels 16.000, dels 20.000 kroner for træpiller, som de ikke har set endnu, oplyser politikommissær Carsten Olsen fra lokalpolitiet til Folketidende.

Det er endnu uvist, om den falske sælger rent faktisk har tilknytning til det kurkursramte firma. Politiet vil nu efterforske de to anmeldelser nærmere.


Nyhedsoverblik