Smykketyve plager boligområde: Politiet efterlyser vidner

​To indbrudstyve slap af sted med flere smykker, inden de blev set flygte fra et boligområde i Næstved. Nu efterlyser politiet vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De slap væk med flere smykker til en ukendt værdi.

Torsdag begik to mænd flere indbrud i Næstved-bydelen Holsted, hvor mindst tre adresser blev gennemrodet og udsat for tyveri. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Indbruddene foregik på Rønnevej, Bakkekammen og Mariedalsvej.

- Der blev konstateret indbrud i området og set to personer, der beskrives som mænd mellem 20 til 30 år, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efterlyser vidner

Det er endnu ikke opgjort præcis, hvad indbrudstyvene slap af sted med. Men fra en af adresserne stjal de flere smykker, oplyser politiet.

- Derfor vi vil meget gerne høre fra nogen, som kan have set noget mistænkeligt i området, lyder det fra vagtchefen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Smykketyvene

  • Mellem 20 til 30 år
  • Iført mørkt tøj
  • Den ene bar en sort hue, samt en sort rygsæk med rød striber
081029aa_indbrud.jpg
Læs også
Politiet beder om hjælp til at fange indbrudstyve
081029aa_indbrud.jpg
Læs også
Politiet beder om hjælp til at fange indbrudstyve

 


Nyhedsoverblik