Korsør ramt af bilbrand - politiet søger vidner

En bil udbrændte i Korsør. Politiet formoder, at branden er påsat og søger nu vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandfolk fra Slagelse Brand og Redning rykkede kort efter klokken 22.20 ud til en bilbrand i det sydlige Korsør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- En bil er ifølge indsatslederen blevet sat i brand. Nu skal vi lige undersøge sagen nærmere, siger Søren Østervig, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ingen personer set i området

Bilen stod parkeret på Nankes Plads, hvor brandfolk forsøgte at slukke ilden.

- Der er ikke set nogen personer i området, men vi vil gerne høre fra folk, som kan have set noget, siger Søren Østervig.

Bilbrand Korsør
Læs også
Slagelse skærper sin indsats i ghettoer efter flere nætter med bilbrande
Bilbrand Korsør
Læs også
Slagelse skærper sin indsats i ghettoer efter flere nætter med bilbrande

Branden bredte sig ikke til andre biler, og ingen personer kom til skade ved bilbranden.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik