Skolestrukturer i forandring: Kommuner reagerer på kritik

I to af regionens kommuner foretages der justeringer af på skoleområdet på grund af massiv kritik fra forældrebestyrelser, interesseorganisationer etc. /Arkivfoto Foto: TV ØST

I flere kommuner bliver der foretaget ændringer på skoleområdet på grund af kritik fra forældre og interesseorganisationer.

Der har gennem en årrække været adskillige skolesammenlægninger i regionen – og i resten af landet.

Lige siden kommunalreformen i 2007 har skoleområdet været i forandring, og den udvikling har medført flere skolesammenlægninger og mere centraliserede skoleledelser.

Og skolestrukturerne har længe mødt omfattende kritik fra forældrebestyrelser og interesseorganisationer. Utilfredsheden er især kommet fra de mindre bysamfund, hvor små skoler har været særligt lukningstruet.

Men nu ser det ud til, at politikerne begynder at lytte til kritikken. 

Mere centralisering

For at forstå udviklingen er det vigtigt at have kommunalreformen fra 2007 in mente.

- Det har været en lang udvikling, som allerede kom, da man lagde kommunerne sammen. I forbindelse med kommunesammenlægningerne, var der en række små skoler i mange af de nye kommuner, hvor man kunne se en økonomisk gevinst ved at slå de små skoler sammen til større skoler, siger lektor Jan Mejding ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Man kunne godt forestille sig, at der er en række kommuner, der er begyndt at tænke over, at det måske var smartere at lave en struktur, hvor man sørger for at bevare nogle af de mindre skoler

lektor Jan Mejding ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Udover de økonomiske fordele, så er der også en række undervisningsmæssige fordele ved at slå skoler sammen, fortæller Jan Mejding.

- Fordelen ved at slå skolerne sammen er, at du kan få flere elever i klasserne og måske få en bedre lærerdækning, fordi du får flere fagligheder repræsenteret på skolerne, siger han.

Dog er der også negative aspekter ved skolesammenlægningerne. Omvendt kan elevsammensætningen i større klasser have betydning for de elever, som kræver særlige hensyn.

- Det negative ved at slå skolerne sammen er, at når du får flere elever i klasserne, kan det være svære at tage hensyn til sårbare elever. Du kan også risikere, at børnene får længere til skole, så der er jo noget med nærhedsprincippet, der kan komme klemme, siger han.

Kommuner begynder at lytte til kritikken

Hos Skole og Forældre har man længe kæmpet for et mere decentraliseret skolevæsen, hvor skolerne får den daglige ledelse tilbage.

- Man har omdannet ledelse til noget fjernt og abstrakt i stedet for noget nært og konkret, og det er enormt synd, siger Rasmus Edelberg, der er næstformand i interesseorganisationen Skole og Forældre.

Kommunerne er som sagt længe blevet mødt med stor utilfredshed blandt forældrebestyrelse. Men nu tyder det på, at kommunerne er begyndt at tage borgerkritikken alvorligt.

I Odsherred Kommune er den fem år gamle skolestruktur nu er blevet droppet. I stedet er en ny plan for en mere decentral skolestruktur i kommunen sendt i høring.

I Næstved Kommune har man ligeledes forsøgt at imødekomme kritikerne ved at evaluere den nuværende skolestruktur og samtidigt sørge for at inddrage borgere, forældrebestyrelser og fagfolk i processen. Her er skolelukninger dog uundgåeligt, men ifølge formanden for Børne- og Skoleområdet i Næstved Kommune, Lars Hoppe Søe (R), så er der ikke tale om en centralisering af skoleområdet.

Forældre åbner friskoler

ifølge fagfolk og eksperter er fri- og privatskoler vundet frem som konsekvens af skolesammenlægningerne gennem årene. Mange forældre er gået sammen for at lave friskoler for at erstatte de lukkede skoler i landsbyerne.

- Kommunerne har jo lukket 3-400 skoler over de sidste 8-10 år, og vi kan se, at forældrene åbner friskoler som alternativ, fordi de gerne vil sikre den lokale skole, siger Rasmus Edelberg fra Skole og Forældre og uddyber:

- For det er det, folk opfatter som folkeskolen, den lokale skole. Og hvis ikke de kan få det i form af en folkeskole, så opretter de en skole selv.

Også Jan Mejding anser det stigende antal friskoler som et udtryk for en utilfredshed med kommunernes skolestrukturer.

Man har omdannet ledelse til noget fjernt og abstrakt i stedet for noget nært og konkret

Rasmus Edelberg, næstformand i interesseorganisationen Skole og Forældre

- Man kan se, at det, der er sket mange steder netop i kraft af, at man i de mindre bysamfund gerne vil beholde sine skoler, er, at hvis en skole er blevet lukket og lagt over på en større kommunal skole et andet sted, så har det jo ofte været sådan, at forældre er gået sammen om at danne en friskole i den gamle skolebygning, siger lektoren.

- Man kunne godt forestille sig, at der er en række kommuner, der er begyndt at tænke over, at det måske var smartere at lave en struktur, hvor man sørger for at bevare nogle af de mindre skoler, som har en forsvarlig størrelse, og så inkorporerer dem i det kommunale skolesystem, tilføjer han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App