Sjællandske virksomheder hyrer folk på stribe

Efter flere år med dårlige jobtal og lav økonomisk vækst, er jobudviklingen i 2016 vendt for alvor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

4762 nye job.

Det sjællandske arbejdsmarked blomstrer. Sammenlignet med sidste år kom der i første halvår af 2016 hele 4762 nye job i sjællandske virksomhed, det er mere end dobbelt som mange som blev skabt i 2015.

Der oplyser Væksthus Sjælland i en pressemeddelelse.

- Vi har som region i en årrække været udfordret af lav tilflytning, dårlige jobtal og lav økonomisk vækst. Den tendens er virkelig vendt. Der flytter flere og flere til vores region, og der skabes arbejdspladser ude i virksomheder. Det her er det sidste træk ud af krisens klør for Region Sjælland, udtalter borgmester i Holbæk Kommune og formand for Væksthus Sjælland, Søren Kjærsgaard (v).

quote Der flytter flere og flere til vores region, og der skabes arbejdspladser ude i virksomheder

Søren Kjærsgaard (v), borgmester i Holbæk Kommune og formand for Væksthus Sjælland

Væksten spreder sig

Og der ifølge Væksthus Sjælland vækst i både Syd, Nord- og Vestsjælland.

- Vi har haft nogle år, hvor de sydlige og vestlige dele af vores region har været ramt hårdt. Vi skal være glade for den vækst vi har set i områderne tæt på København, men spredningen ud til hele regionen er virkelig en god nyhed, fordi der har været et særligt stort behov, siger Søren Kjærsgaard.

Den branche, der er vokset mest, er bygge-anlægsbranchen, som beskæftiger omkring 20.000 lønmodtagere på fuld tid her i regionen.

Unge skal uddannes

Men Søren Kjærsgaard ser også udfordringer midt i de gode nyheder for Region Sjælland.

- Den store jobvækst kan jo også blive en udfordring. Rigtig mange håndværkere taler om mangel på kvalificerede folk. Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at vi får uddannet vores unge, så vi har et arbejdsmarked, der kan modsvare væksten. Det er en udfordring, vi skal være meget bevidste om at løse, fortæller borgmesteren.


Nyhedsoverblik