I dag præsenter EL-selskabet SEAS-NVE et stærkt årsregnskab, hvor toplinjen hæves for tredje år i træk. Og det giver selskabet fra Svinninge blod på tanden, skriver Børsen.
- Vi vil gerne opkøbe de selskaber, der kommer til salg i vores geografiske nærhed, siger administrerende direktør Jesper Hjulmand.
- Hvis nogen vil sælge deres portefølje af kunder, så er vi også interesseret i den, fortsætter han.
Jesper Hjulmand lægger fortsat stor vægt på, at selskabet er et andelsselskab, der vil udvikle sig sideløbende med den sjællandske region, som SEAS-NVE forsyner. Alligevel har den administrerende direktør ingen planer om at holde sig til Sjælland, når det gælder om at udvide forretningen.
- På fusionsområdet er der nogle andre andelsselskaber, vi gerne vil fusionere med. Det gælder hele Danmark, siger han.