Scener til historisk HBO-drama bliver indspillet i Næstved

Arkivfoto. Foto: Banedanmark.

Når tv-serien Gentleman Jack bliver vist næste år, er seriens sidste scener blandt andet filmet i Næstved.

De sidste scener til en ny tv-serie bliver indspillet i Næstved i denne uge.

Det er scener til serien Gentleman Jack, som får premiere næste år. Det skriver BT.

Serien fortæller den autentiske historie om Anne Lister, en britisk godsejer, som skubbede til de sociale normer i England og resten af verden i det 18. århundrede, da hun var den første til at leve i et officielt lesbisk forhold.

Dansk skuespiller på rollelisten

Ifølge BT er det Copenhagen Film Fund, der har været med til at få produktionen til Danmark. Udover Næstved bliver der også indspilninger til serien i Indre By i København.

Den danske skuespiller, Sofie Gråbøl, er på rollelisten. Hun skal spille dronning Marie af Danmark, som var gift med Frederik VI.

Tv-serien bliver vist på streamingtjenesten HBO Nordic.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App