Sådan kommer boligområder på ghettolisten

Der er kommet yderligere syv ghettoer i Danmark, efter at kriterierne er blevet ændret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen har lørdag løftet sløret for en opdateret liste over landets mest udsatte områder, den såkaldte ghettoliste.

Har et område i fem år stået på listen, bliver det betragtet som en hård ghetto.

Ud af de 29 boligområder på dette års liste bliver 15 betragtet som hårde ghettoer. Sidste år var der 22 på listen, hvoraf 16 var hårde.

Blandt de meget omtalte områder er Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Aarhus og Tingbjerg i København.

Boligområder kan ende på listen, hvis de har over 1000 beboere og opfylder mindst tre ud af følgende fem kriterier:

  • Over 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år har ikke tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
     
  • Over 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
     
  • Over 2,7 procent af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
     
  • Over 50 procent af beboerne i alderen 30 til 59 år har højst en grunduddannelse. Personer med ikke oplyst uddannelsesniveau tælles med.
     
  • Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Det måles ved at tage den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15 til 64 år, som ikke er under uddannelse. Den skal være mindre end 55 procent af gennemsnittet for samme gruppe i regionen.

Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Ritzau.


Nyhedsoverblik