Nyheder fra din hverdag

Rocker anholdt: Gemte pistol i skoven

Arkivfoto. Foto: Arkivfoto

En 25-årig mand med tilknytning til Bandidos er blevet anholdt for at skjule en pistol og patroner i en skov.

En 25-årig mand med tilknytning til Bandidos i Næstved er blevet anholdt og sigtet for at overtræde våbenlovgivningen.

Pistolen var skarpladt gravet ned i en skov sammen med et ekstra magasin. Her blev de fundet i oktober måned 2016.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet vurderer, at våbnet skulle have været brugt i bandekrigen mellem Bandidos og rockergruppen Satudarah. Der var seks skudepisoder i efteråret, der kan relateres til konflikten mellem disse to grupper.

Den anholdte fremstilles netop nu i grundlovsforhør bag lukkede døre ved retten i Næstved.

Tip os Har du et godt tip?