Politikere laver dispensation fra ghettoplan: - Vi har lyttet til bekymringerne

En ny aftale giver ghettoområder mulighed for dispensation fra at rive boliger ned. Politikerne siger, de har lyttet til borgernes bekymringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der må i 2030 kun være 40 procent almene boliger i de hårdeste ghettoområder i Danmark.

Det er et af kravene, som ghettoområderne skal opfylde inden 2030 ifølge ghettoplanen, der blev lanceret i maj i år.

Men nu er der mulighed for at få dispensation fra det krav.

quote Der er områder, hvor man føler sig tryg og ikke har de problemer, som papirerne viser, man har. Så det har vi prøvet at lytte til

Merete Dea Larsen (DF), medlem af transport-, bygnings- og boligudvalget.

For transport- bygnings- og boligudvalget har netop indgået en aftale, der skal sikre, at mindre boligområder ikke rammes hårdt af ghettoplanen. En aftale der ifølge flere medlemmer af udvalget er lavet ud fra, at flere borgere udtrykte bekymring for aftalen.

Agervang
Læs også
Regeringen vedtager ghettoplan: Antallet af almene boliger skal nedbringes
Agervang
Læs også
Regeringen vedtager ghettoplan: Antallet af almene boliger skal nedbringes

- Siden vi lancerede aftalen, har vi fået en del henvendelser om, at aftalen har været for rigid og for stiv, og det bliver man selvfølgelig påvirket af. Jeg tror, det har været meget sundt at tage den debat, og det er på baggrund af det, at vi har vi valgt at lave denne her tillægsaftale, siger Kaare Dybvad (S), medlem af transport-, bygnings- og boligudvalget til TV ØST.

- Der er områder, hvor man føler sig tryg og ikke har de problemer, som papirerne viser, man har. Så det har vi prøvet at lytte til, og derfor har vi lavet denne her tillægsaftale, der giver mulighed for dispensation, siger Merete Dea Larsen (DF), medlem af transport-, bygnings- og boligudvalget.

- Det er en god lovgivningsproces, at man lige lytter til, hvad der kommer ind af høringssvar. Så jeg synes, det er et udtryk for godt lovgivningsarbejde, siger Louise Schack Elholm (V). 

UDVALGTE HOVEDPUNKTER FRA GHETTOPLANEN:

  • Højst 40 procent må være almene boliger i ghettoområderne i 2030.
  • 10 mia. kr. er øremærket til indsatser i udsatte boligområder i årene 2019 - 2026.
  • Det bliver obligatorisk for boligselskaberne at bruge såkaldt "fleksibel udlejning", som betyder, at personer med job og uddannelse har fortrinsret.
  • Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
  • Planen gælder foreløbig kun områder, der har været på ghettolisten i fire år.

Kilde: Transport-, bygnings- og boligministeriet

Der er forskel på områderne

I TV ØST's område er der flere områder, der er på ghettolisten (fra 2017) og som bliver ramt af ghettoplanen. Det drejer sig om området Agervang i Holbæk, Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør.

Flyt jer selv
Læs også
Opråb mod ghettopakke:
- Vi vil ikke finde os i, at de bare vil flytte os
Flyt jer selv
Læs også
Opråb mod ghettopakke:
- Vi vil ikke finde os i, at de bare vil flytte os

For at kunne søge om dispensation, skal man ifølge den nye tillægsaftale opfylde to kriterier: Dels må boligområdet ikke have flere end 2100 indbyggere, og dels må boligområdet ikke opfylde kriminalitetskriteriet på ghettolisten.

Kriterierne skal sikre, at ikke alle boligområder bliver skåret over én kam.

quote For os er det vigtigste, at der bliver gjort noget rigtigt i de boligområder, som er meget store, og som har mange forskellige sociale og integrationsmæssige problemer. Men også at der skal være en vis fleksibilitet

Kaare Dybvad (S), medlem af transport-, bygnings- og boligudvalget.

- Når vi laver lovgivning, så gør vi det ud fra objektive kriterier, og det betyder, at falder man indenfor de her kriterier, så gælder lovgivningen for alle. Men vi kan godt se, at der er markant forskel på områderne, og derfor er det godt, at vi giver dem denne her dispensationsmulighed, siger Louise Schack Elholm (V).

Ifølge Kaare Dybvad (S) handler det om at sikre en fleksibilitet i lovgivningen.

- For os er det vigtigste, at der bliver gjort noget rigtigt i de boligområder, som er meget store, og som har mange forskellige sociale og integrationsmæssige problemer. Men også at der skal være en vis fleksibilitet, så alle ikke skal have de samme løsninger, men at man kan lave nogle løsninger og udviklingsplaner, som passer til de vilkår man har lokalt, siger Kaare Dybvad (S).

Ghettoplan var ikke for hård

For at indsende en ansøgning om dispensation skal boligområderne og kommunerne være enige. Herefter er det ministeren, der skal godkende ansøgningen om dispensation.

Dermed lemper man altså på de krav, som blev fremsat i ghettoplanen, der blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet i maj i år.

Agervang
Læs også
Ghettoplan vækker bekymring: Hvor skal de 60 procent så bo?
Agervang
Læs også
Ghettoplan vækker bekymring: Hvor skal de 60 procent så bo?

Ifølge politikerne fra udvalget er der dog ikke tale om, at ghettoplanen var for hård i første omgang.

- Nej slet ikke, for der er virkelig områder i Danmark, hvor der er behov for en indsats. Det kan vi også se i sådan et område som Ringparken i Slagelse, hvor der jævnligt er bilafbrændinger. Det kan vi ikke leve med, så der er behov for nogle hårde indsatser. Men der er også områder, der kommer på listen, fordi der er de her objektive kriterier, som de opfylder, men hvor man kan sige, at udfordringerne ikke er helt så store som i andre områder, siger Louise Schack Elholm (V).

- Jeg synes ikke, ghettoplanen har været for hård. Jeg synes faktisk, den giver rigtig god mening. Men det er klart, vi skal ikke rive gode, sunde boliger ned i områder, hvor folk alligevel føler sig trygge og i øvrigt ikke har den store kriminalitet. Der skal være en mulighed for dem, siger Merete Dea Larsen (DF).

- Det er et udtryk for, at når man vedtager noget lovgivning, så skal man også være klar til at tilpasse det til virkeligheden. Vi har i Socialdemokratiet hele tiden været meget opmærksomme på, at boligselskaber og de, der bor i de her områder, ikke skal komme i klemme. Det er sådan set det, som vi synes, vi har fået ind i denne her aftale, siger Karre Dybvad (S).

Udover muligheden for dispensation, igangsættes også en undersøgelse af mulighederne for, at almene boligorganisationer løbende kan sikres et overblik over, hvem der er CPR-registreret i deres boligafdelinger, lyder det i aftalen.
 


Nyhedsoverblik