595 stillinger i fare: Politikere kæmper mod massefyringer på sygehusene

Tre partier presser på for at undgå massefyringer i sundhedsvæsenet. Sparekniven bør hellere svinges over administrationen, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sidste uge meldte Region Sjælland ud, at man har i sinde at afskedige op til 317 medarbejdere samt nedlægge ubesatte stillinger svarende til 278 årsværk på regionens sygehuse. 

De varslede massefyringer har vakt stor bekymring blandt medarbejdere, fagforbund og organisationer, som frygter, at besparelserne vil medføre store forringelser af arbejdsmiljøet og patienternes service. 

Den bekymring deler Venstre, Radikale Venstre og Konservative i Region Sjælland. Derfor er de gået sammen for at regne på, hvordan massefyringerne kan reduceres.

quote Vi mener, at der med det her antal varslede opsigelser, vil gå ud over patienterne

Christian Wedell-Neergaard (K), regionsrådsmeldem i Region Sjælland

- Vi mener, at der med det her antal varslede opsigelser, vil gå ud over patienterne, udtaler Christian Wedell-Neergaard (K), regionsrådsmeldem i Region Sjælland.

Sparekniven skal ramme administrationen

De tre partier er selv med i den budgetaftale, hvor der er lagt op til besparelser på sundhedsvæsenet. De fastslå alle tre, at de bakker op omkring aftalen, men at forslaget om at nedlægge knap 600 stillinger er uacceptabelt.

- Når vi får meldinger om, at det betyder op til 595 årsværk, så er det bare, at vi mener, at vi skal tættere på politisk i forhold til at udmønte den reduktion af medarbejdere, siger Jacob Jensen, der er folketingspolitiker og  2. næstformand i regionsrådet i Region Sjælland.

Sygeplejersker på Slagelse Sygehus
Læs også
DF sender sygehusplan til gennemtjek - flytning af kræftpatienter udskydes
Sygeplejersker på Slagelse Sygehus
Læs også
DF sender sygehusplan til gennemtjek - flytning af kræftpatienter udskydes

Radikale, Venstre og Konservative fremlagde i går, mandag, et alternativt bud på, hvordan regionen kan finde nogle af pengene. Det gælder blandt andet på patientkørsel, i administrative stillinger og ved at afsætte penge fra pulje, som er forbeholdt uforudsete udgifter. 

- Vi har i budgetaftalen peget på de områder, som vi gerne vil prioritere. Der peger vi blandt andet på de administrative opgaver, medarbejdere og kørselsforbrug og andre ting, som ikke er en del af vores kerneydelse i Region Sjælland, siger Jacob Jensen og tilføjer:

- Vi har også sagt, at vi godt vil lave et bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og det synes vi harmonerer rigtig dårligt med administrationens forslag, som lægger nærmest hele besparelsen over på vores kerneforretning. 

595 stillinger står for skud

Det er på grund af en økonomisk vanskelig situation, at Region Sjælland varsler massefyringer i sygehusvæsenet. Regionspolitikerne skal finde 184 millioner kroner på næste års budget, og det betyder, at hundredevis af ansatte vil modtaget en fyreseddel i næste uge.

heino.sub_.03.jpg
Læs også
Få overblikket:
Sådan vil Region Sjælland spare på sygehusvæsenet
heino.sub_.03.jpg
Læs også
Få overblikket:
Sådan vil Region Sjælland spare på sygehusvæsenet

Region Sjælland har over 18.000 ansatte i sygehusvæsenet, hvoraf stillinger svarende til 595 årsværk ser ud til at blive berørt af besparelserne.

Heino Knudsen (S), der er formand i regionsrådet i Region Sjælland undrer sig over, at Venstre, Radikale og Konservative er ude med de alternative spareforslag. Partierne er nemlig selv en del af den  budgetaftale, der ligger bag de kommende besparelser

- De har selv indgået budgetaftalen og nu lyder det som om, at de lyder det som om, at de vil genåbne budgetaftalen, og hvis man ønsker det, så må man indkalde budgetforligspartierne til et møde. 

Regionsrådsformanden fastslår, at man i forvejen har de besparelsesforslag, som partierne nævner, med i overvejelserne. heriblandt afskedigelser i den administrative del i regionen.

- Jeg synes, at de forslag, de kommer med, er nogle, der er med i budgettet. Vi har netop lavet en aftale om at spare meget på administrationen og finde den rigtig balance mellem det administrative niveau og vores medarbejdere i fronten, siger Heino Knudsen.

Heino Knudsen oplyser desuden, at man op til massefyringerne arbejder på at nedbringe antallet af afskedigelser og stillingsnedlæggelser. 90-100 stillinger ser umiddelbart ud til at blive fredet. 

Fyringerne finder sted 6. november.


Nyhedsoverblik