Politikere glæder sig over udvidelse af Næstved Storcenter: - Centret har en vigtig position

Et flertal i byrådet har nu givet Næstved Storcenter lov til at udvide stort. Men Enhedslisten frygter, at udvidelsen vil ramme de mindre butikker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Så vil jeg bare sige tillykke til dem. De kan udvide storcenteret.

Sådan lød det fra Daniel Lillerøi (S), formand for Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune, da der tirsdag aften blev givet grønt lys til, at Næstved Storcenter kunne udvide stort.

På byrådsmødet stemte alle partier, undtagen Enhedslisten, nemlig for en ny lokalplan, og det var vigtigt at give storcentret lov til det, mener Daniel Lillerøi.

quote Storcentret har haft en stor betydning for Næstved, lige siden det blev bygget tilbage i slut 1980erne

Daniel Lillerøi (S), formand for Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune

- Storcentret har haft en stor betydning for Næstved, lige siden det blev bygget tilbage i slut 1980erne. Og det vil det også have fremover. Centret har en vigtig position i hele den store handel, der er på Sjælland. Derfor er det kun godt, at vi får udvidelsen af storcentret, siger han.

Kan udvide med 19.000 kvadratmeter

Med vedtagelsen af en ny lokalplan kan Næstved Storcenter nu udvide sit areal betydeligt. I dag har centret en størrelse på omkring 43.000 kvadratmeter med 75 specialbutikker og varehuset Bilka.

Men nu får den amerikanske kapitalkæde BlackRock, som ejer centret, mulighed for at udvide det med yderligere 19.000 kvadratmeter. Så i fremtiden bliver butiksarealet udvidet med 10.000 kvadratmeter, som kunderne kan boltre sig på.

Næstved storcenter - udvidelse
Læs også
Storcenter får grønt lys til at udvide - modstandere frygter butiksdød
Næstved storcenter - udvidelse
Læs også
Storcenter får grønt lys til at udvide - modstandere frygter butiksdød

Ikke alle var nu lige glade for udvidelsen. Enhedslistens Thor Temte havde gerne set, at planerne var blevet bremset på tirsdagens byrådsmøde.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Sådan vil det fremtidige center se ud fra oven. De blå områder viser de nye bygninger.
Sådan vil det fremtidige center se ud fra oven. De blå områder viser de nye bygninger.

Han stemte imod forslaget om at ændre lokalplanen.

- Vi havde jo håbet at man kunne stoppe udvidelsen, sådan så vi ikke risikerede, at de små butikker ude på landet begynder at lukke, fordi konkurrencen bliver for hård, siger Thor Temte (EL), som er medlem af Plan og Erhvervsudvalget.

Allerede tilbage i juni sagde økonomiudvalget god for udvidelsen. Dengang gav Næstveds borgmester denne forklaring på, hvorfor han bakkede op om projektet.  

- Hvis vi siger nej til det, frygter jeg, at centret ligger i en anden by tættere på København, sagde Carsten Rasmussen (S), borgmester og formand for økonomiudvalget.

Andre kommuner bekymret for konkurrencen

I de omkringliggende kommuner har planerne om en udvidelse af Næstved Storcenter skabt bekymring.

I Faxe Kommune er man bange for, at de nye forretninger i storcentret vil koste butikkerne i Haslev og Faxe penge.
Og I Næstved Cityforening frygter de, at de mindre forretninger i bymidten bliver ramt af konkurrencen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Næstved Storcenter kan nu se frem til at udvide centret med godt 19.000 kvadratmeter.
Næstved Storcenter kan nu se frem til at udvide centret med godt 19.000 kvadratmeter. Foto: Næstved Storcenter

Men spørger man Danniel Lillerøi, så har de lyttet til protesterne.

- Der er selvfølgelig en konkurrence. Og den synes jeg vi skal tage seriøst. Derfor har vi også lyttet til de elementer, vore lokale cityforening påpegede. Blandt andet til udeserveringen, som var et af de parametre vi havde med til at starte med. Det har vi så politisk sagt fuldstændig nej til, siger han.

- Samtidig har vi også i et enigt byråd afsat 25 millioner kroner over de kommende ti år til at understøtte udviklingen af Næstved Bymidte. Så på den måde mener jeg, at vi har en difference mellem det, der er en city, og det der er et storcenter.

naestved_storcenter.jpg
Læs også
Kommune godkender stor udvidelse af Næstved Storcenter: Det risikerer at ramme hele regionen
naestved_storcenter.jpg
Læs også
Kommune godkender stor udvidelse af Næstved Storcenter: Det risikerer at ramme hele regionen

Hos Enhedslisten tror man ikke, at nyheden om udvidelsen vil blive vel modtaget i de andre nabokommuner.

- Jeg synes ikke, det er særligt pænt over for de andre omkringliggende kommuner. Vi kunne godt sige, at vi vil have en balanceret udvikling i Sydsjælland. Og derfor lader vi være med at udvide. Vi har rigelig handel i Næstved, som det er, siger Thor Temte.


Nyhedsoverblik