Politiet sigter dreng for trusler om skoleskyderi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en dreng for at fremsætte trusler om skoleskyderi mod en skole i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 15-årig dreng er blevet sigtet for at have truet med et skoleskyderi på Facebook. Truslen var rettet mod Ellebækskolens afd. Kalbyris i Næstved.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Skoleskyderi Slagelse Gymnasium
Læs også
Pige anholdt for trusler om skoleskyderi: - Det var en frygtelig oplevelse
Skoleskyderi Slagelse Gymnasium
Læs også
Pige anholdt for trusler om skoleskyderi: - Det var en frygtelig oplevelse

Politiet modtog mandag flere anmeldelser om trusler på Facebook, som kunne tolkes som et muligt skoleskyderi.

- Af hensyn til hans unge alder og af hensyn til, at han ikke havde gennemskuet konsekvenserne af, hvad han havde skrevet, så går vi ikke detaljer med, hvad han skrev, siger politiinspektør Kim Kliver til TV ØST.

Ingen grund til bekymring

Men politiet vil gerne berolige bekymrede borgere, der kan have set, hvad drengen skrev på det sociale medie.

- Det er vigtigt at sige, at der jo er mennesker, der har været nervøse over det her. Og derfor går vi ud og siger, at vi har undersøgt forholdet, siger Kim Kliver.

Slagelse Gymnasium
Læs også
Politiet til elever efter trussel om skoleskyderi: - Tænk jer godt om
Slagelse Gymnasium
Læs også
Politiet til elever efter trussel om skoleskyderi: - Tænk jer godt om

Den 15-årige dreng blev anholdt og afhørt. Drengen er nu sigtet for trusler, men er løsladt igen. Politiet er af den opfattelse, at han har forstået sagens alvor.

- Når man bliver hentet af politiet, og man ikke er ret gammel, og man bliver taget med ind til afhøring med den alvor, der ligger i, at man bliver sigtet for det her, så er det vores helt åbenbare holdning, at han har forstået det uholdbare i det.

Når politiet er færdige med deres undersøgelser i sagen, skal anklagemyndigheden vurdere, om der skal rejses en tiltale mod drengen.

Artiklen er opdateret
Clock22. okt 2018, kl. 21:28
Artiklen er opdateret med citater fra politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 


Nyhedsoverblik