Politiet på bar bund i hærværkssag

Politiet mangler spor at gå efter i jagten på gerningsmændene bag det racistiske hærværk på den muslimske efterskole Mina Hindholm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er over to uger siden, at den muslimske efterskole Mina Hindholm blev udsat for racistisk hærværk.

Ukendte gerningsmænd havde flere steder på skolens bygninger malet ordene "Fuck Islam" og "Islam ud af DK". Det racistiske hærværk fandt sted på skolens to års fødselsdag.

Ingen henvendelser i sagen

Politiet bad efterfølgende offentligheden om hjælp i opklaringen af sagen, men de har stadig ikke modtaget nogen henvendelser.

Heller ikke hverken tekniske spor eller overvågning har bragt dem nærmere gerningsmændene, og de står derfor stort set på bar bund i sagen. Det fortæller Anton Havegård fra Næstved Lokalpoliti til Sjællandske.

Han fortæller ydermere, at politiet fremover ikke har tænkt sig at bruge flere ressourcer på sagen, og at en eventuel opklaring skal komme via tip udefra.


Nyhedsoverblik