Politiet høstede hamp i haverne

En specialpatrulje fandt knap 20 kilo hampplanter i Faxe og Kalvehave. Nu er to mænd sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er høsttid, og det kom to mænd til at mærke i mandags.

Politiets specialpatrulje var nemlig på en slags havevandring to steder. Klokken 11.35 besøgte betjentene en adresse i Kalvehave, og hos den 53-årige beboer fandt de 13 kg friske hampplanter i baghaven.

Lidt senere, klokken 12.55, fortsatte betjentene til Faxe, hvor der blev fundet seks hampeplanter på i alt 4,5 kg i et drivhus hos en 26-årig mand.

De to mænd blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik