Politiet finder næsten 200 gram hash i "narkobule"

196,2 gram hash blev fundet af politiet på en adresse i Næstved. De seks personer, der var på adressen, ville ikke vedkende sig hashen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En såkaldt "narkobule" på Parkvej i Næstved blev tippet til politiet mandag. 

Så klokken 19.07 stod politiet på adressen og ved nærmere undersøgelse, var der da også lidt at komme efter, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

For i lejligheden var der både salgskugler og en hashplade, så der i alt var 196,2 gram hash på adressen. Selv om der var seks personer på adressen, havde ingen af dem registreret adresse på stedet. Og ingen af dem vidste, hvem der ejede hashen. 

Det vil yderligere efterforskning nu forsøge at afklare, lyder det fra politiet. 

 


Nyhedsoverblik