Politiet efterlyser vidner til påsat bilbrand i Nakskov

Brandvæsnet rykkede sent i nat ud til en bilbrand i Nakskov. Branden formodes at være påsat, derfor efterlyses der nu vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland-Falster Brandvæsen rykkede klokken 02.31 i nat ud til en bilbrand på Violvej i Nakskov, hvor flammerne havde godt fat i en hvid personbil.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Bilen holdt parkeret ved siden af to andre biler, som blev beskadiget af flammerne. Politiet formoder, at branden er påsat.

quote Der går jo ikke ild i den af sig selv

Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Der går jo ikke ild i den af sig selv, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Derfor vil vi gerne høre fra vidner, som kan bidrage med oplysninger, tilføjer vagtchefen.

Du kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik